Dåb og navngivning
Et barn skal ifølge den danske navnelov have sit officielle navn senest 6 måneder efter fødslen.
Navngivning sker ved dåb eller med en anmodning sendt via borger.dk
Med kirkekontoret aftaler du, hvilken dag dåben skal foregå, og får at vide, hvilken præst der har højmessen den dag. Når du har aftalt tidspunktet, skal du udfylde en formular med oplysninger om dåben. Det handler bl.a. om navn og adresse på de to-fem faddere, som deltager i dåben, Fadderne skal være kristent døbt og have nået konfirmationsalderen.
Tre uger før dåben kontakter du præsten, og sammen aftaler I en dato for en dåbssamtale. Den finder typisk sted tirsdag inden dåben.
Hvornår kan mit barn blive døbt?
Det almindelige tidspunkt for dåb er søndag kl. 10.30 under højmessen. I Sct. Lukas har du også mulighed for dåb den anden lørdag i hver måned kl. 13.00.