24/04/2026 0 Kommentarer
Koncert med Smooth operators
Koncert med Smooth operators

Smooth Operators er et rytmisk kor med højt niveau og store ambitioner. Koret hører til på Stemmefabrikken og er under ledelse af Nana Rashid og Susanne Ørum.
Repertoiret er nøje udvalgt med skræddersyede arrangementer, hvor der bliver arbejdet med en masse skønne detaljer indenfor klang, rytmik og dynamik.
Derudover præsenterer Smooth Operators flere solister, som med deres varme og glimt i øjet kan levere prikken over i’et til livekoncerterne.
Forårskoncerten i Sankt Lukas bliver en aften fuld af god energi, varme toner og ægte sangglæde. Du kan glæde dig til jazzede klassikere, soulfulde favoritter, smukke ballader og stærke solistindslag – alt sammen sunget med nærvær og masser af hjerte.
Stemmefabrikkens pianist, Kristian Marcussen, akkompagnerer på kirkens fine flygel.
Det særlige ved Smooth Operators er fællesskab, glæde og ikke mindst håb i en travl og til tider stressende verden, og det kan både høres og mærkes, og det smitter helt naturligt af på publikum.
Så tag en ven, din nabo eller familien under armen og kom med til en hyggelig sommeraften fyldt med musik, stemning og smil.
Kommentarer