Seniortræf - Foredrag om Kongelig Hoffotograf Poul Johansen

Seniortræf - Foredrag om Kongelig Hoffotograf Poul Johansen

Seniortræf - Foredrag om Kongelig Hoffotograf Poul Johansen

Onsdag 26. august 2026, kl. 14:00 - 16:00
Sct. Lukas kirke, Falkoner Alle 40, 2000 Frederiksberg C
20 kr. kaffe og kage

Foredrag om Kongelig Hoffotograf Poul Johansen

Vi har den store glæde at byde velkommen til et spændende og stemningsfuldt foredrag ved Prinsesse Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippe.

Med udgangspunkt i livet og virket hos Kongelig Hoffotograf Poul Johansen (1909–1973) inviteres du ind i en fascinerende fortælling om en mand, hvis billeder har været med til at forme danskernes syn på kongehuset gennem flere årtier.

Mange vil kunne genkende hans fotografier, som stadig vækker minder og fortæller historier fra en svunden tid. Foredraget henvender sig bredt – både til royalister, der ønsker et unikt indblik i de kongeliges liv, til fotografer med interesse for det kunstneriske blik, og til historieinteresserede, der fascineres af fortællingen om en almindelig dreng fra et middelklassehjem, som nåede helt til tops som Kongelig Hoffotograf.


Poul Johansen stod i lære hos den anerkendte fotograf Peter Elfelt og overtog senere hans virksomhed. Gennem sit liv opbyggede han et nært venskab med Kong Frederik den 9., hvilket blandt andet afspejles i deres brevvekslinger og de mange stemningsfulde fotografier.

Under 2. Verdenskrig deltog Poul Johansen aktivt i modstandsarbejdet, og senere blev han sendt til Grønland af den danske udenrigstjeneste for at dokumentere livet der gennem sin linse.

Foredraget ledsages af en række smukke og historiske fotografier, som giver et levende indblik i både et bemærkelsesværdigt liv og en vigtig del af Danmarks kulturarv.

Vi ser frem til en inspirerende eftermiddag i fællesskabets tegn.

Kaffe og kage - hyggeligt samvær


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed