Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sct. Lukas Kirke
Kirken tæt på alt Metroen, Frederiksberg Center og Universitetet

Koncert med Magnus Wenzel og Ida Nystad

Dato
Lørdag d. 25. september 2021, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Sted
Sct. Lukas kirke, Christian Richardts Vej 1, 1951 Frederiksberg C
Pris
Gratis

Koncerten er med de internationalt kendte danske pianister Magnus Wenzel Most og Ida Nystad, der spiller musik for 2 og 4 hænder af Grieg, Chopin, Scriabin og Debussy.

Ida har spillet klaver siden hun var 5 år. Siden 2013 har hun studeret på musikakademiet i Krakow og afsluttede i 2019 sine studier med allerhøjeste udmærkelse. Siden er hun optaget på Post-Graduate studier på musikakademiet i Krakow hos den internationalt anerkendte pianist og klaverprofessor Mariola Cieniawa. Hun vil debutere herfra i efteråret 2021.

Magnus Wenzel Most dimitterede i december 2016 fra musikakademiet i Krakow hos professor Miroslaw Herbowski med højeste udmærkelse. Året efter blev han optaget på post-graudate studier hos Miroslaw Herbowski og afsluttede disse i april 2019. Magnus har desuden studeret på blandt andet MGK hos Bella Zapolski og taget masterclasses hos en række internationalt anerkendte pianister.

Begge pianister har samarbejde med en række internationale musikere, er engagerede i forskellige musikfestivaler og spiller endvidere mange koncerter rundt omkring i verden.