
Hverdagen skal også være sjov. Denne børnegudstjeneste handler om vi skal se til himlens fugle og markens liljer. Om vores pragtfulde natur, det eventyrlige liv og om at gå livets linedans i tro, håb og kærlighed.
Vi byder på sommer aftensmad på kirkepladsen efter børnegudstjenesten. Der vil være masser af lækkerier – tapas, orientalske salater og meget andet. Der vil også være boder og lege for børnene efter børnegudstjenesten.
Præst Bettina C Tranberg.
Lars Lottrup har optrådt med sin MegaBallon siden 1996. Hans nummer har i årenes løb glædet publikum i Kina, USA og det meste af Europa. Det er festunderholdning der ikke slår fejl. Han leverer et fængende show i en skøn blanding af klovneri, komik og artisteri for alle i alderen 4-99 år.