Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sct. Lukas Kirke
Kirken tæt på alt Metroen, Frederiksberg Center og Universitetet

Festlig Høst- børnegudstjeneste

Dato
Torsdag d. 15. september 2022, Kl. 17:00 til kl. 17:30
Sted
Sct. Lukas kirke, Falkoner Alle 40, 2000 Frederiksberg C
Medvirkende
Bettina C Tranberg

Skabelsen og den lille blå planet skal vi passe på. Glæde & taknemmelighed for alt det der gør os glade - børn, bøger og brød på bordet. Og naturen og alle dyrene ...Og...Vi fejrer selve livet og vi takker for livet. Det er selve skabelsen, vi fejrer. De fleste husker historien fra de første par sider af Bibelen om, hvordan Gud skabte. Gud skabte jorden med hele dens mangfoldighed af planter, dyr og mennesker. Det vigtige ved den historie er ikke alle detaljerne men det er et under. Livet bliver ved med at forny sig, starte forfra, spire. Det spirer hele tiden. Det vokser hele tiden: Korn, frø, kartofler… Livet spirer hele tiden. 

Efter gudstjeneste spiser vi sammen. Og børnene kan få en lille gåtur på æslerne. Vi har to skønne æsler, der er vant til børn, der gerne går en lille tur med børnene. Forældrene bedes venligst gå med på den lille gåtur. 

Hvis man har lyst kan man tage et æble, en gulerod eller lignende med til fællesbordet som tak for dagligt brød og livet.

Børn spiser gratis, voksne betaler 20 kr.